Genfortælling af Peder Falsters skrift om Frederiksværk

Følg halsnaes.info på facebook og få information om nyheder på siden

Indhold

Projektbeskrivelse
Downloads
Korrekturlæsning

Titelbladet i Peter Falsters originale håndskrevne manuskript fra 1793. Kilde: Rigsarkivet.

Projektbeskrivelse

Siden jeg i foråret 2009 flyttede til Frederiksværk har jeg interesseret mig en del for byens og egnens historie. En sådan interesse tilgodeses bl.a. af en række historiske værker, f.eks.

C. Nyrop, Johan Frederiks Classen, hos Universitetsboghandler C.E.C. Gad, 1887.

Gerh. Hornemann, Frederiksværks historie i omrids, særtryk af festskrift i anledning af Frederiksværk og Omegns Sparekasses 75-aarige bestaaen, Fr. Bagges Kgl. Hofbogtrykkeri, København 1911.

Astrid Paludan-Müller, Generalmajor Classen (1725-1792), Hage & Clausen, København 1923.

Carl Christensen, Frederiksværk, Gyldendalske Boghandel, 1926.

Egon Eriksen, Krudtværket på Frederiksværk, 1758-1958, Krudtværket, Frederiksværk 1958.

Man læser ikke længe i disse værker før en fælles kilde springer i øjnene. Kilden har den omstændigt lange titel: ”Nogle fortællinger betræffende Det Frederiksværkske Etablissement i den tid Sl. Hs. Excellence Generalmajor Classen bestyrede og eiede det”.

Manuskriptet til fortællingerne er dateret 1793 og forfattet af Peder Falster, som var inspektør ved Frederiks Værk. Der skulle imidlertid gå mere end et halvt århundrede før manuskriptet i 1858 blev trykt på Bianco Lunos Bogtrykkeri i København som en lille bog sat med gotiske eller ”krøllede” bogstaver, såkaldt frakturskrift.

Til venstre: Billede af medaljon i udgaven af Peter Falsters fortællinger om Frederiksværk fra 1858. Kilde: Det Kongelige Bibliotek. I midten: Titelbladet i udgaven af Peter Falsters fortællinger om Frederiksværk fra 1858. Kilde: Det Kongelige Bibliotek. Til højre: Bagsiden af den fotografiske genudgivelse af Peter Falsters fortællinger om Frederiksværk fra 1979.

I januar 1979 blev der på Kay Hansens Bogtrykkeri i Frederiksværk lavet et genoptryk i 1000 eksemplarer af udgaven fra 1858. Genoptrykket i 1979 blev foranlediget af Frederiksværkegnens Museumsforening og Frederiksværk By og Egns Historiske Arkiv. Projektet fik støtte fra følgende:

• Det Classenske Fideicommis
• Frederiksværk Kommune
• Frederiksborg Bank A/S
• Den Danske Bank af 1871 A/S
• Sparekassen SDS
• Privatbanken Aktieselskab
• Frederiksværk Turistforening

Da der er tale om et (fotografisk) genoptryk af udgaven fra 1858, er bogstaverne stadig gotiske, og det betyder, sammenholdt med de ret snørklede sætninger med 1700-tallets sprog og stavemåde samt en lang række fagudtryk, at værket af mange er oplevet svært tilgængeligt med deraf følgende begrænset udbredelse af indholdet.

Falsters ”fortællinger” er ret omfattende (191 sider) og mange steder særdeles detaljerede i beskrivelsen af Frederiksværks egentlige grundlæggelse og udvikling i perioden 1716-1793. Derfor er der tale om et meget betydningsfuldt bidrag til forståelsen af Frederiksværks enestående historie. Et centralt placeret øjenvidne fortæller, og som sådan fortjener dette bidrag naturligvis at blive meget mere tilgængeligt.

Jeg har selv flere gange taget tilløb til at læse den lille bog, men har lagt den fra mig fordi tidsforbruget - for et utrænet øje - ved blot at læse teksten i praksis fungerede som en barriere. Jeg var hver gang bevidst om at jeg på ingen måde stod alene med oplevelsen af bogstaverne som barriere. Imidlertid har jeg aldrig været i tvivl om at jeg skulle læse manuskriptet, og i den forbindelse opstod naturligt idéen om at omskrive manuskriptet til moderne bogstaver så andre også kan have fornøjelsen af en større tilgængelighed.

Endnu en meget stor fordel ved en transskription af teksten til moderne bogstaver er, at en digital udgave heraf kan forstås af søgemaskiner og kataloger på internettet, således at manuskriptet også får mulighed for en større international udbredelse. Også forskningsmæssigt er det en stor fordel, at der med en digital udgave kan søges meget hurtigt i den vigtige tekst.

I maj 2012 blev jeg tillige kontaktet af formanden for Frederiksværkegnens Historiske Forening, Bengt Sørensen, som oplyste, at foreningen længe har ønsket skriftet udgivet på ny med moderne bogstaver, og at tidligere forsøg herpå desværre ikke er gennemført.

Efter et møde med bestyrelsen i Frederiksværkegnens Historiske Forening i sommeren 2012, hvor bestyrelsen bl.a. bekræftede sit ønske om en genudgivelse med moderne bogstaver, gav jeg så tilsagn om – indenfor et år - at foretage den ønskede transskription af manuskriptet til moderne bogstaver, og dette arbejde er afsluttet pr. 17-02-2013, jf. afsnittet ”Downloads” nedenfor.

Korrekturlæsning

3 personer har siden medvirket til korrekturlæsning af teksten med udgangspunkt i udgave 3a, jf. afsnittet ”Downloads”. Korrektionerne indføres successivt i de her publicerede udgaver af teksten - læs mere herom i afsnittet ”Korrekturlæsning”.

Det videre arbejde

Efter min opfattelse er en optimal formidling af skriftet imidlertid ikke gjort alene med en transskription af bogstaverne fra 1979-udgaven.

Således foreligger det originale håndskrevne manuskript i Rigsarkivet og 1979-udgaven bør sammenholdes med dette manuskript af følgende grunde:

• 1979-udgaven rummer en række indlysende fejl som herved kan afklares. Er det fejl fra Falsters side eller er de opstået i forbindelse med trykningen?

• I det håndskrevne manuskript er en række noter i margenen, som bør medtages under en eller anden form.

• Autenticiteten kan formentlig styrkes ved endnu en gennemgang af det håndskrevne manuskript.

Som nævnt omfatter teksten også mange svært tilgængelige fagudtryk, gamle ord og sammenhænge, hvorom jeg har skrevet en del noter som kan lette læsningen og ikke mindst forståelsen af teksten. Tegninger, billeder og tabeller samt eventuel kapitelinddeling vil også bidrage til en bedre forståelse af skriftets indhold.

Formål

Inden vi mere detaljeret diskuterer muligheden for at gøre teksten mere tilgængelig, vil det sikkert være hensigtsmæssigt at overveje det egentlige formål med en genudgivelse af Falsters fortællinger.

Som jeg ser det, vil et fornuftigt formål med genudgivelsen være, at gøre teksten og indholdet mere tilgængelig for en bredere offentlighed, men samtidig respektere fortællingens autenticitet.

I tilslutning til dette overordnede formål, kan det også overvejes om genudgivelsen kan finde naturlig anvendelse som undervisningsmateriale i gymnasiet og i de sidste klasser i Folkeskolen – ikke mindst i Halsnæs Kommune. Det kunne man eventuelt tage initiativ til at drøfte med nogle udvalgte lærere i Halsnæs Kommune.

Under alle omstændigheder finder jeg det vigtigt, at netop de yngre generationer kan læse genudgivelsen uden at opleve sproget som en barriere for forståelsen af indholdet.

Kort sagt mener jeg, at man skal kunne medtage genudgivelsen under en tur i toget eller i sommerhuset UDEN at man skal medbringe en lommeregner, et leksikon, en ordbog og adgang til nettet eller et bibliotek for at forstå teksten.

Tilgængelighed kontra autenticitet

Tilgængelighed og autenticitet er imidlertid ikke umiddelbart forenelige størrelser.

Hvis vi f.eks. ændrer den gamle anvendelse af ”i” til ”j” i ordene eiede, Vei, arbeidet, eier, arbeide, Næringsveie, arbeidede, Arbeidere, ei, Arbeides, Tøeveir, Arbeiders, Arbeids-, arbeidedes, Arbeiderne, Arbeider, Arbeidsløn, Arbeidstiden, opreist, Leilighed, Veier, Omarbeidelse, Feil, feilhavende, bortreist. dreiede, reise, tilveiebragt, reiste, Rebslagerarbeide, Kiøreveien, Stormveier, opreise, Smedearbeider, Dreier, dreiede, runddreiede, pleie, Uleilighed, VeirMøllen, afveiet, gjennemarbeides, Arbeidsfolkets, indveining, Arbeidsfolkene, Krudtarbeidet, Reparationsarbeidet, Jernmeisler, tilveiebringe, Veien, Indveinings-, Veiledning, Næringsveie, feilslaget, Hovedveien, Landevei, Veis, Veien, tilveie, pleiet, feiler, Fiskerleier, Muurarbeidet, igiennemarbeidedes (!), Afmeiningen, Uleiligheder, udveiet, seige, bøielige, Brændespeile, Arbeidssorterne, Liseleie, Metalarbeide, dreies, Feiltagelse, afdreiede, afdreiet, færdiggiort, seigt, Dreining, Dreie-, Eiendoms, eiende, Hovedfeil, Opreisning, Bebreidende, Dreielagerne, Metalleie, underveis, Forarbeidning, afdreide, Afdreining, Veierligets, Veirets, Dreieladet, sammensveises, Udarbeidningen, Dreieværket, ufeilbarligen, sammensveisede, Staalarbeide, bebreide, Feiltagelser, veiledede, arbeidsom, forskiællen og Arbeidsanstalterne, er det klart, at det principielt sker på bekostning af autenticiteten.

Men spørgsmålet er hvor stort tabet er i forhold til gevinsten? Og i dette tilfælde finder jeg det vigtigere at gøre teksten mere terrængående og lettere læselig end at insistere på at læseren skal belemres med disse gamle stavemåder. Autenticiteten ligger efter min opfattelse langt mere i sætningsstrukturerne og måden hvorpå Falster generelt formulerer sig på end i stavemåden.

Jf. den skitserede formålsbeskrivelse, er udgivelsen – efter min opfattelse - IKKE et stykke sprogundervisning, men en formidling af skriftets INDHOLD, som ikke bør forstyrres unødigt af alt for gammel sprogbrug. Ønsker man den dimension med i sin tilegnelse af indholdet, kan man jo bare læse 1858/1979-udgaven. Desuden vil det være oplagt – som supplement til den trykte udgave – at lægge udgaven med moderne bogstaver (med eller uden noter) på nettet (f.eks. på www.frvhistorie.dk). Det kan man også gøre med ”dobbelt-udgaven”, hvor venstre kolonne er gotisk og højre moderne skrift. Og mange vil sikkert også finde det spændende at have adgang til at læse det originale håndskrevne manuskript i en online pdf-udgave.

Formidlingsniveauer

Teksten kan overordnet set formidles i følgende udgaver (niveauer):

• Konvertering af frakturskriften til moderne skrift (alt andet uændret)

• Ovenstående med noter

• Ovenstående nr. 2 med let, nænsom tilretning af sprog

• Ovenstående nr. 2 med gennemgribende modernisering af sproget.
  
  

Modernisering af teksten

Teksten kan moderniseres på flere niveauer:

Stavemåden, f.eks. forskiællen, skulde, Vandhuilet, igiennem, Dreyeværk, Canonen, Saug-Maskine, kiærnestang, Væxten, Qvantum, Muurarbeidet og brugen af dobbelt-a som å. En nutidig stavemåde forringer kun i ringe grad autenticiteten. Det gælder også stort begyndelsesbogstav for substantiver.

Bindestregerne mellem mange substantiver, f.eks. Søe-Uhr, Bøssemager-Mester, Maskine-Model,  Huus-Bygning og Gløde-Ovn

Opdatering af ord, f.eks. liden, Mecanicus, tvende, Graa-sten, item, ei, derudi, o.s.v.

Opdatering af mål, f.eks. alen og tommer. De færreste har i dag klar bevidsthed om disse mål. Mulighed for omregning til meter og centimeter.

Fagudtryk, f.eks. Kronhjul, Dreielagerne, Dreieladet, skagle, kærnestang og foutenage forklares ved udstrakt brug af noter, men kan formentlig også moderniseres i et vist omfang.

Sætningsstruktur eller syntaks. Teksten bærer præg af mange indskudte sætninger. Bøjning af ord, som ikke anvendes i nudansk og tunge bagfelter m.v.

Der kan udvælges et antal repræsentative sider, hvor teksten ændres i flere niveauer. Så kan der tages stilling til problematikken ud fra konkrete eksempler.

For at sikre at genudgivelsen kan bruges i forhold til de mange efterfølgende skrifter, som refererer til Falsters fortællinger i 1858/1979-udgaven med disse udgavers sidetal, kan disse sidetal indføjes i genudgivelsen med en særlig markering, f.eks. de såkaldte tuborgparenteser – eventuelt suppleret med en gråtoning af tekstfarven så de ses tydeligt i teksten.

Struktur

Udgivelsen kan have følgende struktur/disposition:

• Forord

• Introduktion

• Genfortællingen af Peter Falsters fortællinger

• Noter – placeres så vidt muligt på de enkelte sider

• Stikordsregister

• Navneregister eller Personregister

• Litteraturfortegnelse

• Links – QR-code med link til udgivelsens hjemmeside - www.frvhistorie.dk

Hvis teksten falder naturligt i kapitler, kan sådanne eventuelt indføres.

Introduktionen skal bl.a. beskrive Peder Falster og den sammenhæng manuskriptet skal ses i. Det skal herunder søges opklaret hvorfor der går mere end 50 år før det bliver udgivet. Hvad var Peder Falsters hensigt med manuskriptet og har det i en eller anden form være publiceret før 1858?

Format, udstyr, layout og typografi

Et større format end 1979-udgavens (17,5 x 11,6 cm) er ønskeligt af flere grunde:

• Fungerer bedre med noter på den aktuelle side

• Giver mere spændende muligheder for placering af illustrationer

Billedmateriale

Foreløbig er der følgende overvejelser om illustrationer:

Wincklers stik og kort over Frederiksværk – det er dette Charte Falster henviser til med sin nummerering af bygningerne i Frederiks Værk.

Tegninger af mekanikken; møllen, kronhjul, tappe, hammer- og drejeværk m.v.

Tegning af faserne i støbning af en kanon

Tegning af kanoners, mauseres og Haubitzers bestanddele og navngivning

Tegning af Krudtværket produktionsforløb, vandkasse og mølleteknologi – der synes ikke umiddelbart at være brugbare tegninger i Belidors Architecture Hydraulique, jf. Falster s. 66, hvor værket dog omtales som ” Belidors Architekt Hydraulique”.

De af Falster så indgående omtalte ”axer” med tappe har Industrimuseet Frederiks Værk heldigvis et par stykker af som museumsgenstande – de blev gravet frem ved udgravningen af Peyremberts Smedie, jf. http://www.folkemuseet.dk/Bygherre/A2651_net.pdf

Blæsebælgen fra museets genstandssamling, jf. Bælg-værkstedet (s. 53)

På side 29 skriver Falster med slet skjult foragt om Mekanicus Schultz: ” Schultz talede meget om at forfærdige et astronomisk Søe-Uhr paa een Maaneds Gang. I lang tid arbeidedes herpaa, og til sidst da det blev færdig, var det et simpel 8te Dages Repeteer-Stue-uhr, der blev opsat som Taarn-Uhr over Artillerie-Commissions-Huset, hvor det endnu findes.”

Sagen er, at vi er så heldige, at der i De Gamles By findes et andet ur fra selv samme Schultz med museumsnummer 00835:2002. Det omtales som ”lygteur, verdensur” og der kan ses 3 billeder af det via Museernes Samlinger på adressen

https://www.kulturarv.dk/mussam/VisGenstand.action?genstandId=5472322

Det fremgår i øvrigt, at uret er signeret ”Heinrich Schultz Friderics Werk 1766” og dermed kan vi også supplere Falsters fortælling med oplysningen om at denne Mekanicus hed Heinrich til fornavn. Det vil selvfølgelig være oplagt at medtage et billede af uret som illustration. Og en nærmere undersøgelse af uret vil måske afsløre, at det ikke er så dårligt et arbejde, som det ellers mere end antydes af Falster.

Kort, som illustrerer Frederiksværks globale, regionale og lokale relationer m.h.t. til ”import/export”, spisekammeret på Lolland, kobber fra Norge, de Algierske Presenter o.s.v.

Arbejdsplan

Skitse til arbejdsplan:

Jørgen Lassen, Frederiksværk den 13. august 2013

Download ovenstående som pdf-fil: falster_process_03.pdf

Til top

Downloads

Her kan du downloade de forskellige udgaver af Falsters tekst og andre filer. Klik på linket i kolonnen længst til højre, så åbner pdf-filen i nyt vindue. Hvis du vil gemme filen på din harddisk kan det gøres ved at klikke på ikonet for "gem" (en lille diskette) øverst til venstre i det nye vindue. Du kan også downloade filerne direkte ved at højreklikke på nedenstående links og så vælge "gem link som" og så vælge et sted på din harddisk eller andet lagringsmedie.

Udgaver af teksten

Bemærk venligst, at udgave 3a og 3b har samme indhold. 3a er bedst til print og til korrekturlæsning (fordi teksten kan forstørres uden at blive alt for utydelig). 3b er til skærmlæsning, men kan dog også printes med tilfredsstillende resultat.

I udgave 4 er den originale tekst med gotiske bogstaver fjernet og her kan man altså for første gang læse Peder Falsters originale tekst med moderne bogstaver.

I udgave 5 er teksten ombrudt til A4. Sidetallene fra 1858- og 1979-udgaven er indsat i såkaldte "tuborgparenteser".

Udgaverne bliver successivt ajourført med de indkomne korrektioner, jf. ovevenfor under afsnittet Korrekturlæsning.

Andre filer

Til top

Korrekturlæsning

Det vil være en stor hjælp, hvis flere vil bidrage med korrekturlæsning af transskriptionen af Falsters skrift til moderne bogstaver.

Foreløbig har 3 personer givet tilsagn om at medvirke, men det vil være bedre med flere personer. Hvis du vil medvirke, bedes du venligst kontakte undertegnede på mail@halsnaes.info.

Arbejdet består konkret i at gennemgå udgave 3a af teksten, jf. afsnittet ”Downloads”, og så udarbejde en liste med angivelse af sidetal og linienummer med de fejl der kan findes i transskriptionen. Listen sendes til undertegnede. Som hjælp kan bruges ”Oversigt over bogstaverne”.

Der kan desværre ikke tilbydes betaling for arbejdet, men jeg går ud fra, at de medvirkende korrekturlæsere vil blive nævnt i forordet.

Korrigerede udgaver af teksten

Den 24-02, 03-04 og 06-04-2013 er modtaget de i nedenstående tabel (længst nede) angivne korrektioner til teksten. Disse korrektioner indføres successivt i teksten, jf. tabellen lige herunder (seneste ajourførte udgave er Nr. 3a_04 (dateret 06-04-2013). Det er denne seneste fil man skal downloade hvis man vil medvirke til korrekturlæsningen.

Korrektionerne vil snarest blive indført i udgaverne 4 og 5 under afsnittet "Downloads".

Til top

Korrektioner

Sorteret efter dato:

Til top

Sorteret efter sidetal:

Til top